Årets danske e-sportsstjerne
I løbet af rekordtid er e-sport gået fra at være noget folk trak lidt på skulderne over, til at blive accepteret og super populært.
På samme måde er de bedste esports-udøvere gået fra at sove på luftmadrasser i sportshaller rundt om i landet, til at blive feterede mega-stjerner.
Kom ind og se showet: Køb billet til Danish Game Awards
Det har været virkeligt spændende at følge udviklingen fra de små kår til en professionel og top tunet sportsgren, der samler tusindvis af fans til stævner rundt om i hele verden.
Vi er derfor glade for, at kunne præsentere de nominerede i kategorien Årets danske e-sportsstjerne, der præsenteres i samarbejde med eOddset.
N0tail
Selvom Dota 2 ikke er særligt udbredt i Danmark, så stammer én af verdens bedste Dota-spillere fra Danmark. Det drejer sig om den 25 årige N0tail alias Johan Sundstein.
I august vandt han, som holdkaptajn for OG, The International for andet år i træk. Efter den sejr er Johan “N0tail” Sundstien den e-sportsudøver i verden som har tjent flest præmipenge.
dev1ce
24 årige Nicolai Reedtz, nok bedre kendt som dev1ce, er awp hos det danske CS:GO-hold Astralis. dev1ce vandt sammen med Astralis sidste års ESL Pro League i Odense, og har i de seneste par år toppet ranglisten hos hltv.org.
Det kan dog ikke udelukkes, at der bliver kamp internt på Astralis-holdet om at vinde nomineringen, for dev1ce er nomineret sammen med to andre holdkammerater.
Dupreeh
Den anden Astralis-spiller der er nomineret til Årets danske e-sportsstjerne er dupreeh alias 26-årige Peter Rothmann Rasmussen. dupreeh har ligesom de øvrige Astralis-drenge spillet en stor rolle i forhold til den popularitet og accept, som e-sport har opnået i Danmark.
Magisk
Emil Reif på 21 år, er nok bedre kendt som Magisk. Han er den tredje på Astralis’ hold, der er nomineret til Årets danske e-sportsstjerne. Magisk har rollen som rifler på det succesrige danske hold.
Magisk har tidligere skiftet mellem en del hold, men efter han i 2018 kom til Astralis, så har han endelige fået realiseret sit store potentiale og talent.
Bjergsen
23 årige Søren Bjerg, eller Bjergsen som han nok er bedst kendt som i League of Legneds-kredse, indtager mid-lane på det amerikanske hold Team SoloMid.
Bjergsen bliver af mange betragtet, som én af de bedste LOL-spillere i Nordamerika, og er gentagne gange kåret som MVP i NA LCS.
Marcuzo
Marcus “Marcuzo” Jørgensen på 21 år, trækker i FcK-trøjen når han stiller op for North i eSuperligaen. Spillet er FIFA, som udover CS:GO nok er den e-sport som får mest opmærksomhed i Danmark.
Udover at være med til at sikre North sejren i eSuperligaen i foråret, så sikrede han også North deltagelse i eChampions League, hvor han endte i top 4.
Du kan stemme her: Stem på dine favortitter
Hvem der vinder i de forskellige kategorier i DGA afgøres d. 5. december. Du kan følge med online, på TV eller være publikum til showet.