Årets gamer på Twitch

Hvor Youtube repræsentere det redigerede og bearbejdede udtryk, så repræsenterer Twitch det uredigerede, og det umiddelbare udtryk. Med andre ord så bliver indholdet på Twitch mere råt og direkte.

På samme måde er der en mere tæt kontakt til følgerne på Twitch, når de undervejs i livestreamet kan kommentere og stille spørgsmål.

Kom ind og se showet: Køb billet til Danish Game Awards

Der er ingen tvivl om, at i takt med at streamingtjenesterne er steget i popularitet de sidste 3 år, så har de også fået større og større betydning for gamingbranchen.

Vi er derfor glade for, at kunne præsentere de nominerede i kategorien Årets Gamer på Twitch, der præsenteres i samarbejde med hungry.dk:

Kregme

Kregme har netop fejret 2 års jubilæum som fuldtidsstreamer, men har streamet på Twitch i mere end 4 år. Kregme startede med at have sit primære fokus på skydespillene CS:GO og PUBG, men har i løbet af de sidste par år udvidet sit repertoire til andre spil.

F.eks. har Kregme i det seneste år lavet en del indhold indenfor GTA V RP.

ellahdk

ellahdk er også én af veteranerne på den danske streamingscene. Han har været med siden sommeren 2015.

Indholdet på kanalen er meget afvekslende, og der er som sådan ikke et favoritspil eller genre, derimod leverer ellahdk udover gaming en del indhold om ting han oplever i sit liv.

BrianFromDenmark

BrianFromDenmark startede oprindeligt på Youtube, men det er Twitch der efterhånden er blevet hans primære platform.

Det er dog fortsat Minecraft, der står for en stor del af indholdet på hans kanal, men som han selv skriver på kanalen: “Jeg spiller hvad jeg har lyst til”.

Jaxstyle

Jaxstyle er én af de streamere, som bruger gamingen som omdrejningspunkt for sit indhold, men han er ikke bange for at invitere sine følgere med til, at følge sin dagligdag og oplevelser.

Derudover så er Jaxstyle også en streamer, der ikke er bange for at sige sin mening, og gerne kommentere på problemstillinger og emner der er oppe i tiden.

mimimimichaela

Hun er dansk, men sproget på streamet er engelsk. Indholdet det er CS:GO, selvom der har sneget sig et enkelt drukstream ind for et par år siden.

At indholdet er så fokuseret på CS:GO er ganske narturligt, for kvinden bag er en Danmarks kvindelige professionelle CS:GO spillere.

MarckozHD

MarckozHD har igennem en længere periode toppet listen over de mest sete danske Twitch Streamere. Indholdet på kanalen bliver domineret af CS:GO, men følgerne bliver også ofte inviteret med til at følge med i MarckozHD’s dagligdag.

Ellers er det primært skydespil som COD og PUBG, der er det foretrukne indhold på kanalen.

Du kan stemme her: Stem på dine favortitter

Hvem der vinder i de forskellige kategorier i DGA afgøres d. 5. december. Du kan følge med online, på TV eller være publikum til showet.