Årets ildsjæl
Kulturen og rammerne omkring gaming og e-sport har oplevet en rivende udvikling i løbet af de seneste tre år, og der er rigtigt mange mennesker der har bidraget til den udvikling.
Kom ind og se showet: Køb billet til Danish Game Awards
Derfor har det også været en rigtig svær opgave, at få antallet af nominerede ned på seks personer. Og det bliver endnu sværere, at at vælge én ildsjæl der skal vinde prisen.
Denne pris er derfor en pris til alle ildsjæle i gaming. På trods af den svære udvælgelse, så er vi stolte over at præsentere de seks nominerede i kategorien Årets ildsjæl.
Fjallefar, streamer
Fjallefar er streamer, gamer og meget meget mere. For gaming spiller selvfølgelig en rolle, men Fjallefars streams handler i lige så høj grad om, at fortælle om hans dagligdag og hans oplevelser f.eks. når han tager på roadtrip. Udover gaming, så fylder biler også en del i Fjallefars streams, både i spil men i lige så høj grad IRL.
Fjallefar har ofte vist sig som en streamer der tager en socialt ansvar, og har af flere omgange lavet indsamlinger til velgørende formål.
Jesper Witt, NPF
Jesper Witt er én af hovedarrangørerne af Danmarks største (og verdens næststørste) gaming- og LAN-party. Han er hovedmanden bag turneringsafviklingen og den vigtige teknik bag netværket.
Jesper Witt har været med til at arrangere NPF før gaming blev rigtigt cool, og har dermed spillet en afgørende rolle i udviklingen af gaming, og kulturen omkring gaming i Danmark.
Christian Fischer, Helsingør eSport
Christian Fischer blev i foråret 2019 ansat på fuld hos Helsingør eSport. Opgaverne i Helsingør er mangeartede, og omfatter blandt andet trænerkurser, turneringer og events.
Ved sin ansættelse pegede Christian Fischer på, at på trods af eSportens popularitet, så mangler der en struktureret og organiseret tilgang til esport i forbindelse med turneringer, trænerkurser og læring.
Dermed har Christian Fischer sat ambitionerne højt for den fremtidige udvikling af esport i Nordsjælland og resten af Danmark.
Sara Miller, tv-vært
Sara Miller er én af værterne på DR Ultra Gaming. Dermed er Sara Miller én af pionererne i, at eSport og gaming har fået en fod indenfor hos de traditionelle mainstream medier.
Inden Sara Miller indtog værtsrollen på DR, så streamede hun LoL under nick’et “krolmof”, og har haft en vigtig rolle i at understrege, at selvfølgelig er gaming også noget for kvinder.
Morten Vogt Urup, instruktør
Morten Vogt Urup er instruktøren bag komedieserien GG Horsens, der kan ses på TV Syd, TV2 Østjylland og ikke mindst YouTube. Dermed har Morten Vogt Urup spillet en vigtig rolle i, at gaming og kulturen omkring gaming har fået en plads på de traditionelle mainstream medier.
Morten Vogt Urups interesse for gaming bliver understreget af hans engagement i “De Danske Guardains”, der er et community for danske Destiny gamere.
Torbjørn “mithR” Nyborg, træner
Torbjørn “mithR” Nyborg har igennem mange år haft en fremtrædende rolle i det danske CS:GO-miljø. Først som udøvende spiller, men efterhånden har rollen som træner fyldt mere og mere. Torbjørn “mithR” Nyborg har haft en vigtig rolle omkring holdet Tricked og eSportsuddannelserne i Vejle.
Han valgte dog tidligere på året, at takke ja til jobbet som træner for ét af Danmarks store e-sportshold North.
Du kan stemme her: Stem på dine favortitter
Hvem der vinder i de forskellige kategorier i DGA afgøres d. 5. december. Du kan følge med online, på TV eller være publikum til showet.