Årets spil
Overordnet set var 2019 nok ikke helt så imponerende som 2018, når det kommer til udgivelse af store spil. Men det betyder ikke at 2019 var noget dårligt spilår, men nok nærmere at 2018 var meget unikt.
Kom ind og se showet: Køb billet til Danish Game Awards
2019 har været et år, hvor det virker til at spilbranchen har haft fokus rettet imod næste års lancering af de nye konsolgenerationer. Der er dog fortsat blevet udgivet ganske gode spil i år. Call of Duty var f.eks. tilbage i topform og der var Nordic Noir for alle pengene i Control. Shekiro bød på svært men lækkert gameplay og Death Stranding legede med genrer og historiefortælling. Resident Evil bød på klassisk japansk gys og Pokemon Sword & Shield bød på klassisk japansk nuttethed.
Vi er glade for, at kunne præsentere de nominerede til Årets spil i Danmark:
Call of Duty: Modern Warfare
Dette års udgave af Call of Duty byder på en medrivende og velfortalt Single Player kampagne, og et gensyn med gamle kendinge. Hvis Captain Price og den den veleksekverede singleplayer kampagne ikke er nok, så kan du selvfølgelig også give dig i kast med seriens velafprøvede multiplayerdel.
Resident Evil 2
Den næste nominerede er hentet hos en anden stolt japansk spiltradition. Resident Evil 2 blev udgivet første gang i 1998, og årets udgave er dermed en remake.
Ikke desto mindre er det lykkedes udviklerne, at få ros af såvel anmeldere som fans, for deres sindsygt uhyggelige remake, der ligger sig i sporet af de klassiske japanske gyserspil.
Sekiro: Shadows Die Twice
PlayStation har en tradition for at udgive krævende action-adventure spil, hvor gamerens skills virkelig bliver testet. Sekiro: Shadows Die Twice kombinerer denne tradition med japansk historie og mytologi.
På trods af den forholdsvist smalle appel, så var Sekiro: Shadows Die Twice et vellykket spil, som blev godt modtaget på spilmarkedet.
Death Stranding
Den legendariske, men lidt mystiske, Hideo Kojima står bag én af de mest ventede udgivelser i år. Death Stranding byder på imponerende og gribende grafik i en mystisk verden, hvor grænserne mellem de levende og døde er i ubalance.
Spillet indeholder også et dansk islæt via Mads Mikkelsens hovedrolle. Men er det nok til at spillet bliver Årets spil til PlayStation i Danmark?
Pokémon Sword & Shield
Et andet brand der hænger tæt sammen med Nitendo og Japan er Pokémon. Siden de små pocket monsters så dagens lys for første gang i 1996, så har deres popularitet taget til i styrke. Det virker nærmest til, at der ikke findes nogen øvre grænse for populariteten.
Det gør sig også gældende for den seneste udgivelse; Pokémon Sword & Shield, der topper salgslisterne rundt om i verden, men er det også Årets spil til Nintendo i Danmark?
Control
Vi skal ikke så langt udenfor Danmarks grænser for at finde udviklerne bag den sidste nominerede. Finske Remedy Games har tidligere udgivet kendte titler som Max Payne og Alan Wake. I år udgav finnerne Control, der emmer af samme tunge og mørke stemning som var en del af de førnævnte titler.
Hvis man kunne tale om Nordic Noir grafisk udtryk i spilbranchen, så ville Control være prototypen på den stemning.
Du kan stemme her: Stem på dine favortitter
Hvem der vinder i de forskellige kategorier i DGA afgøres d. 5. december. Du kan følge med online, på TV eller være publikum til showet.