Her er vinderne af Danish Game Awards 2026!

Sikke en aften! Der er noget helt særligt over den sitrende energi, der opstår, når passion mødes, og man samler den danske gaming-verden under ét tag.

Danish Game Awards 2026, der blev afholdt 25. april i Herning i forbindelse med Gamebox Festival, blev ikke bare en prisuddeling, men også en fejring af den rejse, vi alle er på, fra de mørke gamer-værelser og de lokale e-sportsforeninger til de bonede gulve hos de største spilstudier.

Salen var fyldt med både håbefulde talenter og garvede legender, og spændingen var til at tage og føle på. Det har været et år, hvor dansk gaming igen har vist tænder på den globale scene, men i aften handlede det om at hylde dem, der gør det her fællesskab til noget helt unikt herhjemme. Det er dem, der får os til at grine i deres streams, dem der lægger tusindvis af frivillige timer i de lokale klubber, og dem der minder os om, at gaming er for alle, uanset alder og niveau.

Der blev fældet tårer, jublet og uddelt utallige kram, mens den ene store profil efter den anden indtog scenen. Vi fik for alvor bekræftet, at talentmassen i Danmark er intet mindre end fænomenal.

Showet kan ses: Hos Pluto Tv 

Her er årets vindere, der løb med hæderen til Danish Game Awards 2026:

Vinderne til Danish Game Awards 2026:
  • Årets Danske Spilstudie: IO Interactive
  • Årets kvindelige content creator: Sabine
  • Årets mandlige content creator: Wendelbo
  • Årets Esportsstjerne: Anders Vejrgang
  • Årets Rising Star: Viggomagic
  • Årets øjeblik: Sønderthon
  • Årets Esportsforening: Sørby Esport
  • Årets ildsjæl: Jaxstyle
  • Årets familievenlige gamer: Lasse Vestergaard
  • Årets Hall of Fame: Peter “dupreeh” Rasmussen

Stort tillykke til de nominerede og alle vinderne! I er med til at gøre gaming i Danmark til noget, vi alle kan være stolte af.

Tak for  at gøre en forskel.

 

En kæmpe tak til årets partnere:
Gamebox Festival, Pluto TV, LEGO, Elgiganten, Xpeng, Acer Predator, NIMBI, beyerdynamic og Baker Tilly for jeres uvurderlige opbakning til gaming i Danmark. Uden deres støtte ville det ikke være muligt at stable Danish Game Awards på benene og hylde branchen. Tak.

Privacy Preference Center