Jonas Schmidt overrækker pris ved DGA19

Den festlige, farverige og – af og til – højtråbende Jonas Schmidt skal overrække en pris ved Danish Game Awards 2019.

Jonas Schmidt har i en årrække indtaget en lang række roller i danske komedieserier og -film. Han er nok bedst kendt i rollen, som den vanvittige politiassistent John Smith fra Politiets Indsatsstyrke (P.I.S.), eller den komplet skingerende sindsyge og fascistiske flodhest Dolph. Lige nu er Jonas blandt andet aktuel i serien GG Horsens hvor han skal styre et counter-strike hold til tops.

Jonas Schmidts skuespilskarriere har dog budt på en lang række andre roller.

Udover at være højtråbende og hylende morsom, så har Jonas Schmidt også en interesse og passion for gaming. Det kom blandt andet til udtryk da han besøgte Pixel.tv, og testede AR spillet Star Wars Jedi Challenge.

Vi glæder os til at se Jonas Schmidt på scenen.

Kom ind og se showet: Køb billet til Danish Game Awards

DGA løber af stablen d. 5. december. Du kan følge med online, på TV eller være publikum til showet.