Jury – Danish Game Awards 2025

Årets Danish Game Awards jury består af følgende medlemmer:
  • Retake Media
    Dansk esportsproducent
    Retake er et førende dansk broadcast-selskab, specialiseret i transmission og formidling af esportsbegivenheder. Med et passioneret hold af erfarne kommentatorer og teknisk personale leverer de professionelle og engagerende esportstransmissioner på dansk.
  • Esport Danmark
    Nationalt esportsforbund
    Esport Danmark er det danske esportsforbund, der arbejder for at sikre en social og sportslig udvikling i esportens fødekæde. De arbejder på at opbygge og udvikle relevante uddannelser, vejledninger, certificeringer og aktiviteter, der udvikler esporten positivt. Organisationen arbejder også politisk for at sikre gode rammebetingelser for dansk esport.

 

  • Ultra Gaming
    DR’s gamingunivers for børn og unge
    Ultra Gaming er en af Danmarks største og vigtigste communities for børn og unge gamere. Med værterne Sigge & Maria i spidsen leverer de underholdende og informativ spildækning. Ultra Gaming har kontakt med over 200.000 danske børn om måneden og har opnået knap 100 millioner visninger alene på YouTube.

 

  • HLTV / Martin Rosenbæk
    Verdens førende Counter-Strike-medie
    HLTV.org er det mest anerkendte medie inden for Counter-Strike, både i Danmark og globalt. Grundlagt af Martin “Rosenchef” Rosenbæk og Per “Nomad” Lambæk, har HLTV over 4 millioner unikke besøgende hver måned og dækker professionelle Counter-Strike 2 esportsnyheder, turneringer og statistikker.

 

  • FC Centralen
    Danmarks førende EA FC-community
    FC Centralen er Danmarks førende community for EA FC (tidligere FIFA), med daglige opdateringer og løbende turneringer. De samler passionerede spillere og fans omkring det populære fodboldspil.

 

  • EB – Victor Kuhlman
    Tech-reporter og spilanmelder
    Victor Kuhlman har dækket den danske spilbranche og gaming generelt siden 2020 – først for DR og siden som tech-reporter på Ekstra Bladet. Han har skrevet alt fra portrætter af danske spiludviklere til anmeldelser af tidens største spil og tech-produkter. Victor er selv en passioneret gamer, som aldrig siger nej til et slag Heroes of Might and Magic III.

 

  • Gamereactor / Magnus Groth-Andersen
    Global chefredaktør for Gamereactor
    Magnus Groth-Andersen har været global chefredaktør for Gamereactor i næsten et årti. Han har anmeldt hundredvis af centrale spiltitler, rejst verden rundt og beskæftiget sig med alle facetter af branchen. Gamereactor er Danmarks største og mest internationale gamingmedie, når det gælder bred spilformidling.

 

  • Jørgen Bjørn
    YouTuber og formidler
    Jørgen Bjørn er kendt for sin YouTube-kanal Spørge Jørgen, hvor han formidler natur og teknologi med et strejf af spilnørderi. Han har tidligere været vært på et tv-program, hvor forældre skulle lære at spille Fortnite mod deres børn, og har arbejdet som spilanmelder og podcastvært. Hans passion for gaming startede som 6-årig med en Gameboy i hånden.

 

  • Videospilsmagasinet
    Fysisk spilmagasin med fokus på nostalgi
    Videospilsmagasinet er Danmarks nye fysiske magasin med spændende artikler, anmeldelser, portrætter og interviews inden for videospillenes verden. Magasinet opstod af savnet til et fysisk magasin og dykker ned i de gode historier med tidsløse artikler og portrætter.

 

  • Pixel.tv
    Gaming-tv-medie med nordisk rækkevidde
    Pixel.tv er Danmarks mest udbredte gaming-tv-medie og sendes også i Norge og Sverige. De leverer nyheder, anmeldelser og underholdning inden for gamingverdenen og er kendt for deres engagerende indhold.

 

  • Brian Martin Nielsen
    Spiludvikler og brancheekspert
    Brian Martin Nielsen er grundlægger af Kaiju Creation og rådgiver inden for spilbranchen. Han er specialiseret i spiludvikling og har særligt fokus på den danske spilscene, hvor han bidrager med sin ekspertise og erfaring.

 

Se også: Jury for “Årets Danske Spil

Vindere er fundet med stemmer fra publikum og en fagjuryen – hver 50 % – har fundet vinderne af de forskellige kategorier i Danish Game Awards 2025.

Se også: Vindere DGA25

DGA25 afholdes med hjælp fra:
LEGO – Gamebox Festival
Oister Mobil – Thai Cup / Kitchen Joy Danmark – Baker Tilly – Pixel.tv – CoolshopLenovo Danmark & Nimbi.

En stor tak til alle vores samarbejdspartnere for jeres opbakning til at gøre gaming i Danmark lidt sjovere.

Privacy Preference Center